Skip to content →

Gratis ting til dit nye hjem

Hvis du lige er flyttet i en ny lejlighed eller hus, så har du nok smidt en masse gammelt inventar ud, da du fraflyttede din gamle bolig. Oven i købet er du måske flyttet til noget større og står nu med en masse rum, som virker tomme og ufærdige.

Der er flere måder at skaffe sig ting til hjemmet på. De fleste vil nok gå ud at købe nyt, men dagens indlæg handler derimod om, hvordan du kan få billige eller gratis ting til din nye bolig.

Byg dit eget

Det er måske ikke lige til at bygge en flot stol, men du kan sagtens bygge og male en hylde til eller reol din væg uden de store kompetencer. Så længe du ikke har 10 tommelfingre og har det rigtige værktøj ved din side, så skal det nok gå.

En sav, skruer og skruetrækker og en god trælim er nok til at få dig i mål, hvis du har træ- eller gipsvæg. Har du en murstensvæg eller betonvæg, så skal du også have boremaskinen med slag inkl. rawplugs frem. Dit mesterværk vil nok også have gavn af en omgang slibning med sandpapir og lidt maling, men det kan sagtens undværes i første omgang.

Renover eller genbrug det gamle

Mange møbler, som ofte er det dyre og nogle af de bærende elementer i din indretning, kan shines op, så de ikke kun fremstår nye, men også får et helt nyt look og udtryk.

Har du en gammel træstol, så slib den ned, giv den en omgang grundmaling og derefter et lag med en farve. Det tager ikke mange timer før stolen er som ny, og har du malingrester på loftet eller i kælderen, så kan disse sagtens genbruges. Det kan være en god ide at give stolen en omgang lak til sidst, hvis det ikke allerede er en del af malingen, så den holder sig bedre.

Har du en gammel sofa, så kan du både ombetrække den, så den ser lidt mere moderne ud, men er du egentligt glad for designet, men er træt af at se på fordybningerne i hynderne, efter at have siddet det samme sted i mange år, så kan du med fordel sprætte hynderne op fylde dem op med fx vat. Husk at sprætte op hvor det ikke ses – fx under eller bag på hynderne, hvis de ikke har knapper eller lynlås. Husk også at fylde op så langt inde i kernen af hynden / puden som muligt, da det giver den mest jævne overflade.

Arbejd dig til gratis ting

Den sidste metode er at arbejde sig til gratis ting. Det kan fx ske gennem online spørgeskemaer, hvor du bliver belønnet for at udfylde online undersøgelser, som du modtager på email på daglig basis. Der findes flere udbydere af disse brugerundersøgelser, som også kaldes panelundersøgelser.

En anden måde er at tilmelde sig på nogle af de mere specialiserede online platforme, hvor du kan tilbyde dig selv som ekstern konsulent inden for et hav af forskellige opgaver.

Published in DIY

Comments are closed.