Skip to content →

Sådan forvandler du din have til et børneparadis

Vi er midt i den danske sommer, som endda viser sig fra sin bedste side nogensinde. Solen beriger os med så høje grader, at tøjkrise er blevet en hverdagsting og is et fast punkt på indkøbslisten. Men vi skal ikke klage. De tropiske vejrforhold giver os nemlig mulighed for at bevæge os ud i haven, som ellers oftest betrædes i gummistøvler.

Den årlige rejse til syden sol har du måske aflyst, da solen selv har fundet vej til Danmark. Så når det ikke er en pool i Spanien, der skal underholde børnene over sommeren, hvad skal så? Herunder finder du tre gode idéer til, hvordan du nemt forhandler din have til det rene børneparadis.

Få sand mellem tæerne

Sand og vand er nok det første vi vil forbinde med stranden, men mere behøver du egentlig ikke. Har du et hjørne i din have, som ikke rigtig bruges til noget, så kan du faktisk nemt skabe din egen private strand i baghaven.

Det lyder måske som noget af et projekt, men i realiteten er der tale om en nedgravet sandkasse. Så egentlig graver du blot ud, dér hvor du mener, at sandkassen skal have plads. I bunden ligger du fiberdug, da underlaget modstår ukrudt. Køb sand, som naturligvis skal være strandsand/sandkassesand, og fyld det udgravede område op.

Nu er det kun fantasien som sætter grænser. Et lille badebassin tæt på sandområdet, et par strandstole, en lille parasol og en kasse med sandlegetøj. Så har du hurtigt det fineste lille strandområde i baghaven – til stor fornøjelse for børn og barnlige sjæle.

Find inspiration her.

Lad hinke blive til indlæring

Har dit barn kort tid tilbage i børnehaven eller er barnet lige begyndt i skole, så er denne idé absolut idéel. Både træstubbe og gamle fliser kan bruges til formålet. Første skridt er at slå kreativiteten løs – en proces som barnet med stor glæde også kan deltage i. Mal og pynt træstubbe eller fliser, ligesom i ønsker det.

Centralt på materialet maler I bogstaverne i alfabetet – et bogstav pr. træstub eller flise. Når malingen er tørret, placerer I trædestenene på langs som en hinkebane – naturligvis i alfabetisk rækkefølge. Nu kan barnet hinke sig igennem alfabetet.

Find inspiration her.

Til de stillesiddende børn

Har du svært ved at jage dit barn udenfor, da tegne og ipad-spil virker mere interessant? Så kan denne haveidé være noget for din familie. Det er nemlig super-nemt at rykke kreativiteten ud under åben himmel. Alt du skal bruge er en stor træplade og tavlemaling.

Når træpladen er malet, kan du hænge din nye tavle op, hvor end der er mulighed for det – på stakittet, husmuren eller måske på et af havens træer. Udrust børnene med store farverige kridt, og lad dem kreere et smukt have-maleri.

Find inspiration her.

Published in Hjemmet

Comments are closed.